Ydelser
Hos Empower Agency hjælper vi dig med at styrke din brandplatform og strategiske fundament, så I kan kommunikere på en måde, der styrker kerneforretningen og øger eksekveringskraften. Vi hjælper med kommunikation, der gør en forskel ved at påvirke adfærd, sætte dagsordenen og ændre samtalen.
Omdømmestrategi, positionering & kernefortælling
Det I ønsker omverdenen skal forbinde jer med i fremtiden, kræver en klar strategi for omdømme, position og alliancer nu. Med en skarp kernefortælling sikrer I, at I har en tydelig taleposition og en klar retning og prioritering af, hvordan I bruger jeres kommunikationskræfter. I får hjælp til at navigere i et stadig mere komplekst og digitalt mediebillede, hvor målgrupperne hurtigere end nogensinde ændrer adfærd uanset om I ønsker at styrke jeres omdømme, påvirke folks holdninger eller ændre politiske rammebetingelser.
Krisestyring
Kriser kan ramme alle på meget kort tid og kan gøre stor skade på dit omdømme. Shitstorme kan opstå, hvis en kunde er utilfreds med et produkt eller en service eller på grund af fejl i kerneforretningen. Der kan være forskel på, om man er en offentlig myndighed eller en privat virksomhed, og der kan være særlige hensyn til personfølsomme oplysninger og medarbejdere, der skal tages højde for og passes på. Vi er eksperter i at forebygge og håndtere kriser, både i medierne og internt i organisationen. Det gør vi ved at forebygge på baggrund af det, det I ved, og håndtere det, der overrasker.
Er du eller din ledelse gearet til at stille op i medierne eller på video? Kan du overbevise og inspirere andre? Hvordan formår du både at turnere guldæg og varme kartofler, når du er i spotlightet? Kom helt ud over scenekanten med dine budskaber gennem en stringent fortælling, kropslig fremtoning og troværdighed. Og få hjælp med at bevare roen bevar, når de kritiske spørgsmål kommer.
Projekter og fundraising
Mange organisationer kæmper med at finansiere deres projekter. 80 % får afslag, selvom fondenes midler vokser i disse år, fordi ansøgningerne ganske enkelt ikke er gode nok eller man ikke har styr på, hvilke andre aktører der findes på området, eller hvad der tidligere er givet støtte til. Derudover er den samfundsmæssige værdi, strategisk kommunikation og evnen til at skabe noget, der lever efter projektet er slut, blevet en afgørende parameter. Vi har solid erfaring og indsigt i fondslandskabet, indsamlinger og strategiske projekter. Hos os kan du få hjælp til at skræddersy dine projekter til de enkelte fonde og målgrupper. Samtidig hjælper vi jer med, at jeres projekt får maksimal omtale.
